Gyvelbugten

Du er her:   Hjem > Naturpleje > Nu kommer der snart køer – Plejeaftale underskrevet
top
Page

Nu kommer der snart køer – Plejeaftale underskrevet

 

 

Ved nytår 2016 kunne vi alle se at de to folde på hver side af Strandvejen var færdiggjort, således som vi vedtog på generalforsamlingen 18. oktober 2015. Siden har der været tavshed om projektet, og folk spørger om hvornår køerne kommer.
Ved generalforsamlingen vedtog vi også at sige ja tak til at kommunen udarbejdede kontrakt med dyreejeren vedrørende afgræsning. Kommunen satte dette arbejde i gang, og ville ikke oplyse om andet, så længe sagen var under behandling, og at vi ville få besked senere.
Kommunens arbejdsmåde er, at der først skal laves en rammeaftale (kaldet dispensation), for projektet, og siden en Plejeaftale, som holder sig indenfor de fastlagte rammer. Bestyrelsen sagde ja til rammeaftalen, som bl.a. sikrede at der ikke kunne udføres afgræsning i feriemåneden juli, og gav en fleksibilitet på hvor mange dyr der måtte anvendes hvis det blev nødvendigt at øge græsningstrykket i en periode. Overgrænsen blev sat til 7 dyr.
Vi har nu forhandlet Plejeaftalen med kommunen, hvor grundelementerne er - som oplyst på generalforsamlingen – at vi i gennemsnit afgræsser med 4 ungdyr, i perioderne fra 1 april til 15 juni, og 15 august til 1 november. Derved holder vi os fint indenfor de aftalte rammer. Dårligt vejr, oversvømmelse i foråret kan måske ende med at græsningstrykket eller perioden må ændres, for at nå at gennemføre afgræsningen. Der er derfor indbygget en fleksibilitet i aftalen, således at kommunen og Gyvelbugten sammen kan tillade nødvendige ændringer.
Aftalen er nu godkendt, og kan ses (link). På den kommende generalforsamling den 13. august, vil bestyrelsen orientere videre om forløbet.

OBS: Som optakt til generalforsamlingen, har vi fået Naturvejleder Jørgen Stoltz, til at give os en aftenvandring i vores område, hvor han viser de mange spændende ting, som vi andre måske ikke ser.

 
top
top
Menu

 

  Aktuelt Odden-vejr DMI

Vejret de kommende dage


 Årskalender - link

Kalender


Husk oplys ny email

Send ny mail-adresse - her.

 

Login