Gyvelbugten

Du er her:   Hjem > Naturpleje > Påske 2016
top
Page

Påske 2016

 

 

”Så blev der hegnet, og vi er klar til afgræsning.

Kommunen har nu udført hegningen af deres og vores område, og den sidste del af rydningen i lavningen er blevet udført med finansiering fra bevillingen som blev givet af ”15. juni Fonden”. Den vestlige ende af lavningen er nu også ryddet, og tilbage står kun de småbuske og træer, som er afmærket. Disse planter er skånet, fordi de vil give levesteder til fugle. I de fugtige områder ligger der stenbunker, som skal fungere som levesteder for vandsalamandre, frøer m.v.
Hegnspælene er lavet af træsorten Robinia, med runde stolper til at opspænde hegnet på, stillet med op til 50 m mellemrum, og kløvede stolper imellem, til at støtte hegnstråden. Robinia er den mest holdbare træsort til pæle, og kan holde 20 – 30 år uden imprægnering. Pælene og lågerne vil efterhånden antage en mørkegrå farve, og dermed falde ind i landskabet. Hegnet vil blive elektrisk, når der er køer sat ud til afgræsning – elforsyningen bliver leveret af solpaneler.

Græsningen vil blive med 2-3 køer eventuelt med småkalve, og strække sig over ca. 6 uger i forår og efterår. Vi skal huske ikke at fodre køerne, for så risikerer vi at de holder sig til steder hvor de bliver fodret, og ikke kommer ud i hele området der skal afgræsses.
Alt i alt har vi fået et bæredygtigt projekt, som vil spare os for store udgifter til vedligeholdelse, og med tiden fremme en naturlig vækst af plantearter, som har været undertrykt af pil og rynkede roser.

Vedligeholdelsen udenfor hegnet skal foreningen udføre, vi har jo blandt andet fået fjernet mange roser, og skal sørge for at de ikke vokser op igen. Desuden skal der fjernes buske og træer i området med topper mod øst. Området ved skraldespandene, der har fået fjernet rosenkrat, vil vi tilplante med tjørn ved stativerne, så de bliver skjulte.

Bestyrelsen ønsker medlemmerne "en god Påske.”

 
top
top
Menu

 

  Aktuelt Odden-vejr DMI

Vejret de kommende dage


 Årskalender - link
 

Kalender


Husk oplys ny email

Send ny mail-adresse - her.

 

Login