Gyvelbugten

Du er her:   Hjem > Generalforsamling > Referat > Referat 2013
top
Page

Referat 2013

Grundejerforeningen
GYVELBUGTEN/ YDERBY LYNG

 25. august 2013


Formøde til generalforsamling lørdag den 24. august 2013 kl. 10.00 i Odden Forsamlingshus.

Inden selve generalforsamlingen fra kl. 10. – kl. 11.00 fortalte Jørgen Stoltz spændende om planerne for udarbejdelse af en naturplejeplan for vores område med det formål at bevare og værne om en bevaringsværdig natur.

Planerne skal laves fordi strandarealerne gror til, og det derfor er nødvendigt at have en plan på både kort og langt sigt for vedligeholdelsesopgaverne. Tilsvarende planer skal udarbejdes i de næste 2 foreninger ud til skydeskolen på Gniben.

Grundejerforeningerne er blevet opfordret af kommunen til hver især at lave en sådan plan. Efterfølgende vil kommunen samle de tre planer i en Lokal Plejeplan for områderne (betegnet "Stenlejerne").
Der var god spørgelyst til oplægget.

Referat fra generalforsamling lørdag den 24. august 2013 kl. 11.00 i Odden Forsamlingshus.

Til stede var 36 personer, som repræsenterede 25 grunde. Der var 5 fuldmagter og således i alt 30 grunde der er stemmeberettigede ved generalforsamlingen.

I henhold til vedtægternes § 5 var foreningens medlemmer indkaldt til generalforsamling 3. august 2013, med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse – se senere.
4. Forslag fra bestyrelsen, herunder fremlæggelse af forslag til budget og kontingent.
5. Forslag fra medlemmerne. Ingen forslag modtaget.
6. Valg af formand.
7. Valg af to bestyrelsesmedlemmer for to år. Janne Albertsen og René Sørensen er på valg.
8. Valg af suppleant til bestyrelsen. Poul Henrik Fackmann er på valg.
9. Valg af to revisorer. Mogens Nielsen og Jørgen Bang er på valg.
10. Valg af revisorsuppleant. Aage Tipsmark er på valg.
11. Eventuelt.

Referat:

Formanden bød velkommen og foreslog Mogens Nielsen som dirigent.

Ad. 1 Valg af dirigent.
Til dirigent valgtes enstemmigt Mogens Nielsen, som fastslog at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig og herefter gav ordet til formanden.

Ad. 2 Bestyrelsens beretning.
Bestyrelsens beretning blev fremlagt af formanden Bjørn Simonsen.
Beretningen indeholdt blandt andet en orientering om at:
- en af bestyrelsens hovedopgaver er at pleje naturen i vort område, og at vedligeholde vore veje. Naturplejen bliver en stadig større opgave at varetage.
- vores område kommer nu til at indgå i Naturstyrelsens undersøgelse af naturens udvikling i
lysåbne strandområder.
- bestyrelsen er enig om at der skal laves den nødvendige naturpleje, også selv om det vil kræve en stigende indsats, og derfor give større udgifter
- der er indledt et samarbejde med Jørgen Stoltz og der har været drøftelser med kommunen om slåning, afgræsning med køer og naturpleje i vores område hvor strandbeskyttelseszonen gælder
- en frivillig arbejdsgruppe har fældet en del i engområdet foran grundene ved Gyvelbugten ned mod stranden. Det er et forsøg på at genoprette mosen, således som kommunen havde sagt var ønskeligt
- grundejerne bør også være opmærksomme på overgroning af deres egne grunde. Flere grunde har et voksende krat af brombærranker og hybenroser. Nogle steder breder kratvæksten sig til de omkringliggende grunde. Der bør ikke plantes nye hybenrosebuske, da de breder sig ukontrollabelt.
- vi har et nært samarbejde med vore to naboforeninger Klitrosebugten og Tornerosebugten. Samarbejdet omfatter gensidig information, og samvirke hvor vi har fælles problemer. Det største problem for tiden er færgetrafikken, der spærrer for udkørsel fra Gnibenvej og øvrige sideveje.
- foreningen har købt en hjertestarter
- tak til Carsten Parby, der laver vores hjemmesiden. Den er rigtig informerende og bliver jævnligt opdateret.

Kommentarer / spørgsmål til beretningen:
- Sti til Olga: Efter den er blevet åbnet er der megen støj. Er det muligt at gøre noget ved det? Det mente formanden ikke var muligt.
- Sti til Olga: Hvad er de to skabe der står ved bommene. Formanden redegjorde for at det ene er en lyskasse og vi ved ikke hvad det andet er - den er tilsyneladende tom og bliver snart fjernet.
- Der var ros til bestyrelsen og os alle sammen, idet vi har undgået campister der har ønsket at overnatte ved stranden. Mener ikke man må have campingvogne på grundene?  Formanden svarede at man ikke må have faste campingvogne på grundene, men gerne have gæster med campingvogn på besøg.

Beretningen blev enstemmigt godkendt
 
Ad. 3 Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
Regnskab 2012-2013 er sammen med forslag til kontingent og budget 2013 - 2014 udsendt med indkaldelsen.
 
Det reviderede regnskab blev fremlagt af kassereren Bjarne S. Olsen, som redegjorde for regnskabet sammenholdt med årets budget.
Vi kom ud med et overskud på kr. 3.375 mod et budget på kr. 2.880.
Foreningens egenkapital er kr. 49.975. Der er kr. 4.600 i kontingent restance.
Regnskab blev godkendt enstemmigt.

Bjarne henstillede til at adresseændringer og ændringer af e-mail meddeles hurtigst muligt til Bjarne Olsen, Ellekrattet 24, 2950 Vedbæk eller på mail bsolsen@olsen.tdcadsl.dk med angivelse af navn, ny adresse / e-mail samt sommerhusadresse.

Bjarne gjorde endvidere opmærksom på, at det hos nogle er nødvendigt at rykke to eller flere gange for kontingent og en enkelt er i restance for de tre sidste år. Det henstilles, at alle betaler kontingentet med det samme. Der er indledt inkassosag mod den person der er i restance for de tre sidste år.

Spørgsmål: Er det rigtig forstået, at der er en der har meldt sig ind i foreningen for kr. 400 ekstra?
Kassereren sagde ja og forklarede, at en del huse i Skovbugten er fra en anden udstykning og derfor ikke fra starten kommet ind under vores.

Regnskabet blev godkendt enstemmigt.

Ad. 4 Forslag fra bestyrelsen, herunder fremlæggelse af budget og kontingent.
Bestyrelsen foreslog, at der på fællesarealerne sker en naturgenopretning med efterfølgende naturpleje under vejledning af Jørgen Stoltz og med forventet støtte fra Odsherred kommune og Fonde, og at der i de kommende år afsættes midler til vedligeholdelse af de reetablerede områder.

For at kunne betale stigende priser på det arbejde vi nu får udført, samt for at kunne begynde på en udvidet naturplejeindsats foreslog bestyrelsen en kontingentforhøjelse til 800 kr. årligt. Denne forhøjelse er indført i budgetforslaget for næste år. 

Formanden fremlagde desuden budgetforslaget som regner med et overskud på kr. 6.240 baseret på et kontingent på kr. 800 pr. grund.

Spørgsmål:
- Vil det sige vi får en beskrivelse af hvad man vil foreslå med naturgenopretning og vi så til den tid kan tage stilling? Formanden gjorde helt klart det ikke er en blanco check der er udskrevet med bestyrelsens forslag og det foreslåede budget, men at det konkrete forslag skal til afstemning på en generalforsamling, når det foreligger. Det vi gør nu er at vi starter op med Stoltz og kommunen og derigennem får en mere konkret projektbeskrivelse. Gjorde det samtidig klart at det vi sidste år sagde ja til var et ”flyvende hegn”, således at hegnet udelukkende står om vinteren.
René Sørensen supplerede med, at det vi skal have lavet først er en plejeplan. Derefter bliver generalforsamlingen involveret igen.

Bestyrelsens forslag til opstart på naturplejeprojekt samt budget og forslag til kontingent blev godkendt med 29 for og 1 imod.

Ad. 5 Forslag fra medlemmerne.
Der var ingen forslag.

Ad. 6 Valg af formand
Formand Bjørn Simonsen var på valg. Formanden blev enstemmigt genvalgt.

Ad. 7 Valg af to bestyrelsesmedlemmer for to år.
Janne Albertsen og René Sørensen var på valg. Begge blev enstemmigt genvalgt.

Ad. 8 Valg af suppleant til bestyrelsen.
Poul Henrik Fackmann var på valg, og blev enstemmigt genvalgt.

Ad. 9 Valg af to revisorer.
Mogens Nielsen og Jørgen Bang var på valg. Begge blev enstemmigt genvalgt.

Ad. 10 Valg af revisorsuppleant.
Aage Tipsmark var på valg, og blev enstemmigt genvalgt.

Ad. 11 Eventuelt.
Der var følgende kommentarer / spørgsmål:
- Må man have en båd liggende på stranden? Formanden fortalte, det er ikke tilladt at have både-oplæg på stranden. De både der ligger dernede om sommeren er ok, men de må ikke ligge vinteren over.
- René Sørensen opfordrede til at alle går ind og ser på vores hjemmeside og nabohjemmesiderne – det er gode hjemmesider
- Fremragende stykke arbejde bestyrelsen har gjort både bagudrettet og ny fremadrettet med vedligeholdelse af naturen.
- Gruppen (Grøfterenserlauget) der frivilligt passer området foran Gyvelbugten opfordrede til at flere tilslutter sig. Det er rigtig hyggeligt. Der er planlagt 3-4 weekender. Hvis formanden Bjørn får tilsendt datoerne vil han sørge for, at tiderne kommer på hjemmesiden.
- Angående Skat. Kunne bestyrelsen følge om der en skæv balance mellem kommunens vurdering og det de bliver solgt til? Formanden mener mange er solgt over vurderingen og bestyrelsen følger det løbende.
- Vi kan ikke få adgang til noget som helst internet hverken TDC eller andre – hvad kan vi gøre? Formanden forklarede at masten på Gniben leverer 3 G (TDC), men vi er udkant og der kan være steder det er svært. Skal også tænke på det kan være isoleringen (alu) i huset der hindre internet i huset. Klitrosebugtens hjemmeside har et link til en undersøgelse over internet heroppe – den kan man med fordel svare på
- De der ikke allerede har afleveret e-mail adr. bedes give den til formand eller kasserer snarest. På den måde kan vi også lettere få fat i alle hvis der sker noget.

.

Dirigenten erklærede herefter generalforsamlingen for afsluttet, og takkede for god ro og orden. Formanden afsluttede med at takke dirigenten for god ledelse.

Foreningen var efterfølgende vært ved et mindre traktement.

Næste års generalforsamling bliver lørdag den 16. august 2014 kl. 10.30 i Odden Forsamlingshus


Sign.
Mogens Nielsen
Dirigent

  

 

top
top
Menu

 

  Aktuelt Odden-vejr DMI

Vejret de kommende dage


 Årskalender - link

Kalender


Husk oplys ny email

Send ny mail-adresse - her.

 

Login