Gyvelbugten

Du er her:   Hjem > Naturpleje > Naturpleje Gyvelbugten – status
top
Page

Naturpleje Gyvelbugten – status

 

Hent som PDF - her

Områdets oprindelige natur

Området fra Gyvelbugten til Gniben er en unik natur, hvor Strandarealet er naturmæssigt karakteriseret som henholdsvis klithede og strandoverdrev men lavningerne har karakter af mose med diverse pilearter.

Vegetationen er på de magreste volde er præget af hedelyng, revling, bregnen engelsød og rensdyrlav, der tilsammen karakterisere naturtypen klithede.

På den mere stenede bund er vegetationen knyttet til naturtypen strandoverdrev med den karakteristiske Storebælts-flora -Et plantesamfund bestående af tørketålende planter med blomstring fordelt fra tidlig forår til sen efterår. På strandvolden nærmest kysten findes blodrød storkenæb, rosen-katost, vild gulerod, slangehoved, svalerod m. fl. I opskyllet på stenstranden gror strandkål, strand-bede, strandarve, strandsennep og andre næringskrævende men salttolerante planter.

Herudover er der en fugtig lavning/mose efter råstofgravningen, som i dag er tilgroet med pil. Her er potentialet for en lysåben engvegetation, som kan virke som et "springbræt" for tudser, frøer og salamandere mellem de få andre fugtige steder langs nordkysten. I disse lavninger findes blandt andre planten liden vintergrøn.

Området er under stigende tilgroning, dels af naturligt forekomne træer og buske som div. pil, hvidtjørn, hunderose, hyld, slåen og havtorn samt ikke mindst i meget høj grad af den til landet indførte rynket rose. Rynket rose sætter så mange og tætte rodskud, at den kan udkonkurrere den naturlige vegetation i et område. Spredningen af rynket rose medfører en markant nedgang i tilgængeligheden af lys. Dette fører til, at andre arter skygges ud af deres habitat og resultatet er et artsfattigt plantesamfund. Det er ikke kun plantesamfundene, der fortrænges. Til en alsidig flora knytter der sig en ligeså alsidig fauna.

Status

De tre grundejerforeninger Tornerosebugten, Klitrosebugten og Gyvelbugten, fik i 2013 penge fra

15. Juni Fonden til at genskabe den oprindelige natur. Herudover har kommunen bidraget med en stor arbejdsindsats, således at vi nu har slået og førstegangs opgravet roser og havtorn på hele strækningen. Man vil derfor i området se dels en masse bunker af opgravet materiale, dels nogle ret bare områder, hvor roserne er gravet op.

Bunkerne vil blive kørt ned på standen til oktober/november, når vi atter må afbrænde på stranden (fra 1. november), og de bare høje skal holdes fri for Rynket Rose og vil efterhånden gro til med den naturlige vegetation, der er i området. det er således vigtigt, at vi får fjernet alt det opgravede/slåede materiale, da det ellers vil give næring til jorden og vi vil få en helt anden vegetation.

Fremtidig plan

Vi har over for kommunen og 15. Juni Fonden bundet os til at vedligeholde området og således løbende fjerne Rynket Rose og andre uønskede vækster.

På de store flade områder kan vi slå med en såkaldt slagleklipper 2-3 gange om året, men på højene er vi nødt til manuelt at opgrave roserne. Enten ved at betale os fra det eller lave det på de arbejdsdage, vi har fastsat.

Det sidste område, som vi ikke har gjort noget ved endnu, er lavningerne, hvor der primært vokser et pilekrat.

Dette pilekrat kan opgraves og efterfølgende skal det slås 1-3 gange om året.

Alternativet til slåning er, at vi etablerer græsning med køer i perioden maj-juni og september-oktober. At vi ikke vælger køer i sommermånederne skyldes dels, at her er mange mennesker og dels at blomsterne blomstrer i denne periode og det skulle de gerne have fred til.

Vi har i Fonden kun penge til enten at etablere græsning eller opgrave pilekrat. Hvis vi etablerer græsning, skal vi således selv betale for opgravningen af pilekrat og hvis vi opgraver pilekrat og fravælger græsning, så skal vi selv betale for slåning i lavningerne fremover. Kommunen er meget interesseret i, at vi etablerer græsning, og de vil måske selv etablere græsning på deres areal på begge sider af Strandvejen (hvilket de kan gøre uden at spørge os).

Hvilken en af løsningerne, vi vælger, skal besluttes på en kommende generalforsamling.

Resten af strandområdet skal også passes løbende og det er mit håb, at man vil møde talrigt op på de kommende arbejdsdage.

Steen Storland – august 2015

 

 
top
top
Menu

 

  Aktuelt Odden-vejr DMI

Vejret de kommende dage


 Årskalender - link

Kalender


Husk oplys ny email

Send ny mail-adresse - her.

 

Login